Hovedforskellen mellem ækvivalenspunkt og slutpunkt er, at ækvivalenspunktet i en titrering er det punkt, hvor den tilsatte titreringsmiddel er kemisk ækvivalent fuldstændigt med analyten i prøven, mens slutpunktet er det punkt, hvor indikatoren ændrer sin farve.
Titrering er en teknik, vi bruger meget i analytisk kemi til at bestemme syrer, baser, oxidanter, reduktionsmidler, metalioner og mange andre arter. I en titrering finder en kemisk reaktion sted. Her reagerer en analyt med et standardreagens, som vi kalder som en titrerende. Nogle gange bruger vi en primær standard, som er en meget oprenset og stabil opløsning, som referencemateriale i titrimetriske metoder. Vi bruger en indikator til at opdage slutpunktet for reaktionen. Men det er ikke det egentlige punkt, hvor den kemiske reaktion slutter. Det faktiske punkt er ækvivalenspunktet.
