Hovedforskellen mellem nick-translation og endefyldning er, at nick-translation er en proces, der skaber mærkede DNA-prober til forskellige hybridiseringsreaktioner, mens endefyldning er en teknik, der skaber stumpe fragmenter ved at tilføje nukleotider til enkeltstrengede overhæng.
Nick oversættelse og slutfyldning er to teknikker, der anvendes i molekylærbiologi. Nick-translation anvendes til mærkning af prober til hybridisering for at detektere specifikke nukleotidsekvenser. Endefyldning bruges til at fremstille stumpe fragmenter, der havde klæbrige ender med enkeltstrengede udhæng. Begge teknikker har stor betydning, og de udføres rutinemæssigt i laboratorier med molekylær forskning.
