Upanishads vs Vedaer
Upanishads og Veda er to udtryk, der ofte forveksles som en og samme ting. Faktisk er de to forskellige emner for den sags skyld. Faktisk er Upanishads dele af Vedaerne.
Rig, Yajur, Sama og Atharva er de fire vedaer. En Veda er opdelt i fire dele, nemlig Samhita, Brahmana, Aranyaka og Upanishad. Det kan ses af splittelsen, at Upanishad udgør den sidste del af en given Veda. Da Upanishad udgør slutdelen af en Veda, kaldes den også som Vedanta. Ordet 'anta' på sanskrit betyder 'ende'. Derfor betyder ordet 'Vedanta' 'slutningen af en Veda'.
Emnet eller indholdet af Upanishad er normalt filosofisk. Det taler om Atmans natur, Brahmans eller den Højeste Sjæls storhed og også om livet efter døden. Derfor kaldes Upanishad som Vedaens Jnana Kanda. Jnana betyder viden. Upanishad taler om den højeste eller den højeste viden.
De andre tre dele af Veda, nemlig Samhita, Brahmana og Aranyaka kaldes sammen som Karma Kanda. Karma på sanskrit betyder 'handling' eller 'ritualer'. Det kan forstås, at de tre dele af Veda beskæftiger sig med den rituelle del af livet såsom udførelse af et offer, stramhed og lignende.
Veda indeholder således både ritualistiske og filosofiske aspekter af livet. Det handler om de handlinger, der skal udføres i livet, og også om de åndelige tanker, som mennesket skal dyrke i sit sind for at læse Gud.
Upanishads er mange i antal, men kun 12 af dem betragtes som de vigtigste Upanishads. Det er interessant at bemærke, at Adi Sankara, grundlæggeren af Advaita filosofisystem, har kommenteret alle de 12 vigtigste Upanishads. De andre store lærere i forskellige sekter af filosofiske tanker har citeret meget fra Upanishadernes tekster.
