Ghazal vs Nazm
Urdu poesi er værdsat og elsket af selv dem, der ikke forstår et eneste skrevet ord på urdu. Dette skyldes, at urdu-poesi er meget melodisk og meningsfuld og bliver meget kraftfuld, når den får støtte fra en musikalsk komposition. Der er mange forskellige former for urdu poesi, og de mest populære er ghazal og nazm. Mens der er mange ligheder mellem de to poesiformer, der forvirrer dem, der ikke forstår indviklingen i urdu poesi, er der forskelle, der vil blive fremhævet i denne artikel.
Ghazal
Urdu poesi, selvom den trækker stærkt fra arabisk og persisk indflydelse, har en typisk hindustansk smag med denne form for poesi, der tager stærke rødder i det indiske subkontinent. Nogle af de største urdu-digtere som Meer, Ghalib, Faiz Ahmed Faiz har alle været indianere. En Ghazal er en samling af couplets kaldet shers, der rimer og har et fælles refrain.
Ordet Ghazal kommer fra et arabisk ord, der betyder Kasturi-hjorte dødelige råb. Kasturi er en hjort, der har en duft i kroppen, som ikke er kendt for ham. Rådyrene skal dræbes for at opnå denne Kasturi-duft. Ghazal er en gribende form for poesi, der forsøger at fange det samme dødelige råb, der kommer ud af hjortens mund, når han dræbes for duften.
Det centrale tema i en ghazal er kærlighed, men den er i stand til at producere en ekstraordinær række udtryk med tilsyneladende enkle og almindelige ord. Denne form for poesi skildrer altid ordet fra en elskers synspunkt, der ikke har været i stand til at få sin elsker i ordets fysiske betydning. Beskrivelsen af den elskede og hendes fysiske og følelsesmæssige træk er fyldt med metaforer, der gør Ghazals meget meningsfulde.
Ghazal indeholder flere shers, og alle disse shers er komplette digte, der i sig selv giver en besked. Rytme i ghazal udtrykkes gennem matla (første sher), og en ghazal slutter altid med en takhallus, som er forfatterens pennavn. Denne takhallus er indeholdt i den sidste sher af ghazal, der kaldes Makta. Radeef er en vigtig del af en ghazal, der henviser til kongruens af ordmønster i anden linje i en sher.
Nazm
Nazm er en populær digteform i urdu. Nazm kan skrives både i rimende vers eller prosa. Der er ingen begrænsninger for størrelsen på en nazm, og den kan have en hvilken som helst længde fra 12 til 186 linjer. Der er ingen tvang af makta og matla, som det er tilfældet med en ghazal. I modsætning til en ghazal, hvor forskellige shers er komplette digte i sig selv, er alle vers i en nazm sammenkoblet og formidler det samme tema.
Hvad er forskellen mellem Ghazal og Nazm?
• Ghazals er korte, mens Nazms kan være korte såvel som meget lange.
• Afslutning af en Ghazal finder sted med fornavnet på forfatteren kaldet takhallus.
• Ashaars er alle uafhængige i en ghazal, hvorimod alle vers er sammenkoblet, hvilket afspejler det samme tema i en nazm.
• Ghazal er mandligt skrevet som en mere gribende form for poesi end en Nazm.
• Ghazal er meget ældre end Nazm.
