Metrisk vs Imperial
Før der var et seriøst forsøg på at skifte til et målesystem, der var universelt og acceptabelt for alle verdens lande, var det det kejserlige eller det britiske målesystem, der var dominerende og anvendt i de fleste dele af verden. Metrisk system er også kendt som Système International d'Unités (på fransk) eller blot SI-målesystem. Metrisk system opstod på grund af ratificering af systemet af 48 nationer i verden, og nøgleaftalen var meter-traktaten. Imperialt målesystem refererer derimod til det system, der blev brugt i det britiske imperium i det 19. og 20. århundrede. Efter vedtagelsen af metrisk system er det kejserlige system imidlertid reduceret til et par lande i verden, især Storbritannien og overraskende USA. Lad os se forskellen mellem metriske og imperiale målesystemer.
Det kejserlige system kaldes også det andet målesystem, hvor foden er længdeenheden; pund er en enhed af vægte og anden er enheden for tid. På den anden side er metrisk system det system, der genkender måleren som den grundlæggende længdeenhed, kilogram som den grundlæggende vægtenhed og den anden som den anden enhed. Det kejserlige system blev først introduceret i 1824, og det blev senere raffineret i 1959 og accepteret af British Commonwealth. USA er den eneste industrialiserede nation, der stadig bruger det kejserlige målesystem, mens resten af verden har bevæget sig fremad med et omfavnet metrisk målesystem.
SI-målesystemet er resultatet af det internationale samfunds bestræbelser på at etablere et målesystem, der var simpelt, let at bruge og universelt anvendeligt. Det betragtes som enklere end andre målesystemer, da det består af kun 7 baseenheder, hvor man kan udlede andre enheder. Det kejserlige målesystem er faktisk et sædvanligt system, der består af to relaterede systemer, det amerikanske sædvanlige system og det britiske kejserlige system.
Årsagen til, at det kejserlige system blev fremtrædende, er på grund af det faktum, at Storbritannien dominerede verdenshandelen i det 17. og 18. århundrede, og at verden ikke havde nogen mulighed, men at acceptere det målesystem, som det anvendte til at handle og drage fordel af denne industrialiserede nation.
Kort om:
• Længdenheden i det kejserlige system er gård, hvor en gård er tre fod.
• På den anden side er metrisk system mere systematisk og har 'meter' som længdeenheden med en grundlæggende forudsætning om, at man har en enkelt basismultiplikator mellem forskellige enheder. For eksempel skal man gange med 10 for at få et antal centimeter i meter og igen med 10 for at finde svaret i millimeter.
• Det kejserlige system er kompliceret i sammenligning. Du ved, at en gård indeholder 36 tommer, men du er hårdt presset til at finde antal tommer på 15 yards, ikke sandt?
• På den anden side er det nok at vide, at en meter indeholder 100 centimeter, for at vide, hvor mange centimeter der er i et vilkårligt antal meter.
